Huse m.m.





Sommerformiddag 1961 ved iskiosken, hvor Pernille Munksgaard artigt sidder på bænken og spiser sin is. Det er sandsynligt, at jeg fik min første is samme sted, men det husker jeg nu ikke. Men jeg husker 100% sikkert, at jeg fik min første vandpistol der! Fotograf: Georg Munksgaard Jørgensen.

Endnu et at de gamle huse i Slet, her "Sindings hus" eller "Blækhuset" (Under Lien 15), der er bygget i 1865 og i alt fald delvist af limsten.Der er en vold rundt om huset, sikkert for at læ en smule. Limsten luner ikke meget. Den gamle sti op til Sanden Bjerggaard ses også; en skam at den er helt groet væk. Det var en udfordring at bestige Havbakken den vej - men handicap- eller ældrevenligt var det ikke!

Knud Sindings hus fra syd. Mon ikke billederne er fra ca 1950? Men huset ser ud på samme måde i dag; prøv selv at se næste gang du kommer forbi på Under Lien. Der var atelier i den høje østlige del af huset, og Knud Sinding (1875-1946) malede mange malerier her, og også motiver fra huset indvendigt. Han døde i 1946, så i 2017 kan man vise hans malerier på nettet uden at skulle betale afgift. Den tid, den glæde. Jeg modtager selvfølgelig også gerne fotos af hans malerier allerede i dag :-)

Og her fra vest. Det lille stråtækte hus er vist bad og toilet på dette tidspunkt. I baggrunden er træerne, der skjuler Marinus Johansens hus.


Det er et nedslående syn at komme forbi Sølyst nu (november 2013), hvor det står og forfalder, og ingen jeg har talt med forstår, hvorfor et af Slettestrands mest karakteristiske huse får lov til bare at smuldre væk i stedet for at blive gjort i stand. Der må være mange, der kunne se mulighederne i huset og placeringen. Lad os håbe, der snart sker noget og ellers huske tilbage på, hvor flot huset tidligere har været.

Et fint lille billede fra ca 1958. Læg især mærke til Rav Marthas lille hus til højre, som hun boede i om sommeren. Det forreste "lokale" var stuen og butik, og bagved var soveværelse/køkken gravet ind i en klit. Mod syd var døren, og her kunne hun også sidde lidt i læ og nyde solen.

Go'e gamle "Villa Brix", der blev bygget i 1922 af fisker mm. Chr. Brix Kjelgaard og hustru Laurentine. Senere hørte huset til Ingas Købmandshandel, og det blev fjernet i 2007, på trods af at det var "bevaringsværdigt". Heldigvis er der nu endelig ved at blive bygget huse på grunden (2013-02). Billedet er fra omkring 1936 og skyldes Løveapoteker Rasmussen og families forkærlighed for at holde ferie i huset. Adressen var Slettestrandvej 136.

Fiskervej 16 i Slettestrand, her set fra SØ, blev bygget i 1917 af Johan Alsted og Jens "Piesen" Madsen i fællesskab til Johan og hustru Kirstine, og året efter byggede de nr. 14, der ligger lige ved siden af til Jens P. og hustru Jørgine efter samme model. En del af materialerne til husene kommer fra den gård, man kan se sokkelresterne af syd for Kystvejen på vej mod Fosdalen. Den 27 juni 1928 drukner Johan Alsted på revlerne sammen med Chr. Krag på trods af at redningsbåden er på stedet. Hør den sørgelige beretning under "Redningsvæsen". Billedet er nok fra en gang i 30'erne.

Fiskervej 16 set fra NV i 1936. Huset ligger der endnu (2013-02) og ligner "sig selv".

"Tulipanhuset" (Tulipanvej 4) set fra Ø. Huset er bygget af Helga Munch i 1900. Helga var søster til maleren Anna E. Munch, der har malet altertavlerne til Hjortdal kirke. Huset er oprindeligt bygget til tulipanavl, som Helga uden større held prøvede at gøre de lokale interesserede i. Helga boede selv overfor bakken i “Thorshøj”, men havde også hestestald med karl (t.v.) ved Tulipanhuset.

Her er alderspræsidenten ved Slettestrand: Under Lien 88 længst øst på heden på den anden side af Svenstrup Å er bygget i 1850, og ligner stadig (2013-02) billedet her fra 1928 trods udbygning. Et populært fotomotiv, og såmænd også for kunstmalere gennem tiden.

Og her er Under Lien 88 fotograferet fra N en gang i 1950'erne.


Dette er for mig "Robert og Andreas" hus, (Slettestrandvej 128), da Andrea og Robert Madsen boede der, da jeg var knægt. Huset er bygget i 1926 af Knud Johan Brix Kjeldgaard.

Her står "Æ Dorthe" (Dorthea Jensen) og snakker med Anna Fridericia i 1919 på sydsiden af Kystvejen 30, der også er kendt som "Oles hus" efter Ole Andersen, der havde huset efter Dorthea. Dorthea kom fra Thy, og brugte derfor "Æ" foran navneord, hvilket så gav hendes tilnavn. Manden, Knud Jensen, hed i øvrigt også "Æ Knud".

Utallige billeder er taget udover Slettestrand fra Havbakken, og her er postkort (Hans Pors) fra 1933, hvor nedkørslen er under "udglatning". Midt i billedet er kunstmaler Martin Konopackis hus under opførelse (Under Lien 4). Det ligger der også endnu, men har høj rejsning og stråtag. Til højre kan ses, at der har været gravet i Havbakken. På ældre billeder ser det ud til, at der blev gravet kridt eller mergel af bakken.

Et sødt tvillingepar i sommertøjet og med noget der ligner klassiske "Himmelbjergstokke" sommeren 1939. Det er Henny og Bodil Munksgaard, der er blevet fotograferet på Under Lien af Munksgaard Jørgensen, og huset i baggrunden er netop kunstmaler Martin Konopackis, og det stak - ligesom han selv - ud fra mængden. Krigen blev en tragedie for ham, som for så mange andre, for han var tysk statsborger, og fik derfor huset konfiskeret efter krigen.

Årstallet er ca 1946, hvor Henning Munksgaard Jørgensen har fotograferet nedkørslen med resterne af tyskernes kampvognsspærring og stadig med "tjekkiske pindsvin" stående (nej, det hedder IKKE "spanske ryttere", er jeg blevet belært om. Man er helt klart en "amatør", hvis man kalder jernkrydsene det!)

Et lidt sløret postkort, der er taget på et ikke bestemt tidspunkt efter krigen. Det specielle ved dette billede er, at Konopackis hus er "væk". Der er godtnok en mørk klat, der hvor huset burde være, men det er, som om det er retoucheret væk. Postkortet er udgivet af Niels Kjær, der ud over at være fisker også havde kiosk, og han var kendt for at være meget lidt tyskervenlig. Men mon dog han har forlangt huset fjernet af den grund (Konopacki var tysk statsborger)?

Her et kik over Slettestrand med et postkort (Johanne Rendtorff) fra ca. 1924 med overlæge Christensens sommerhus i forgrunden. Huset er bygget i 1917 og ligger der endnu bag sine hvide låger på Slettestrandvej 83.

Samme udsigt som billedet ovenfor, men nu ca. 40 år senere i midten af 1960'erne. Vejen er blevet udjævnet 2 gange i mellemtiden, så først hestevogne og senere biler bedre kunne forcere den.

Stadig midten af 1960'erne og Georg Munksgaard Jørgensen har med rolig hånd skudt et godt udsigtsbillede, og Pernille Munksgaard er "tilfældigvis" kommet med på billedet.

Pernille og Stinne Munksgaard Jørgensen fotograferet fra en dejlig sommerdag i 1958, hvor Pernille har bjerget en vældig dunhammer. Var de store gulvvaser med dunhamre moderne i slut-50'erne? Men Georg Munksgaard har også sørget for at få udsigten over heden og underlien med helt over mod "de blå bjerge" i baggrunden. Jeg håber saven snart bliver sat på de træer, der æder den udsigt i dag.

Midt 1960'erne (Georg Munksgaard). Man kan ikke se alle hugormene, der bare lå og ventede på de barbenede børn i lyngen... Og vi vidste, at man ikke kunne løbe fra dem på lige vej, for så bed de bare sig selv i halen og trillede i fuld fart efter det flygtende barn. Og som det ikke var galt nok, så var man fortabt, hvis man mødte "Brokken" (grævlingen), for den bed en i benet indtil det knasede! Derfor skulle man have æggeskaller i gummistøvlerne, så brokken slap inden benet røg. Trods de åbenlyse farer, så tror jeg aldrig nogen blev bidt hverken af hugorme eller grævlinge. Men jeg har nu alligevel sørget for at advare mine børn, ligesom de voksne advarede mig...

Redningsbåden på vej mod stranden og med et meget tidligt Klitrosen i baggrunden, og cirka udfor hvor "Sølyst" ligger i dag (endnu da). Årstallet er 1915, og redningshuset lå oppe ved Klitrosen dengang.

Og her kan man se Klitrosen med redningshuset foran på et postkort (Hans Pors) sendt 1937, så billedet er sikkert fra midt 1930'erne. Og dejligt skarpt! Helt til venstre ses et gyngestativ, hvor man også i en snæver vending kunne hænge et får op og pelse det. Så sig ikke, at der ikke var underholdning til børnene!

Endnu et godt skarpt billede, der er taget fra "Flagbakken", men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kan sætte årstal på, men gætter på omkring 1950.

Herligt billede fra 1926 af Overlæge Hilmar Fridericias sommerhus (Havbakkevej 13). Han kunne med Åkjærs ord sige: "Jeg lagde min gård i den rygende blæst", men han fik så også udsigten med. Huset blev færdigt i 1918, og allerede første år startede han med at skrive dagbog, når han og familien var i huset. Og fra 1937 også med billeder klæbet ind i bogen og lige indtil 1955, hvor huset sælges. Siderne for 1944-1946 er tomme: Fridericias anden kone var jøde, og de måtte flygte til Sverige, dog efter at have tømt huset og deponeret møblerne hos Brandi i Fjerritslev under en nervepirrende rejse i 1943. Hvordan der så ud efter krigen, kommer i et specielt afsnit her på siden, så bare hold øje!

Her ses både Christensens og Fridericias sommerhuse på et postkort fra fotograf Johanne Rendtorff Fjerritslev. Fra 1920'erne?

Men man behøvede ikke bygge på Havbakken for at få et sommerhus med havudsigt i Slettestrand. Her er det "Varden" på Bjerregårdsboulevarden 40, der ikke ligger helt tosset. Bygget i 1937 af sparekassedirektør H.C. Lassen, Fjerritslev. Foto fra 1950'erne.

Området ved Svenstrup Å har nogle fine sommerhusplaceringer, og bedst er det at ligge lidt oppe på en klit, så man har udsigt - og nogenlunde tørre fødder! For åen kan godt give oversvømmelser en gang i mellem. Billedet her er af sommerhuset med det meget passende navn "Kæret" (Redningsvejen 46), og det blev bygget 1959 af Stinne og Georg Munksgaard Jørgensen, der også har taget dette billede blandt mange andre.

Mange af de første sommerhuse startede beskedent. Her er det et spejderhus fra Fjerritslev under transport ned i klitterne på Bjerregaards jord (1928). Det drattede af vognen inden man nåede stedet, hvor det skulle stå, men så ændrende man da bare planerne og lod det blive, hvor det var. Det vil jeg tro, man har fortrudt en del gange siden, for det er huset på Slettestrandvej 152 ("Thorsens hus" eller "Flaskehuset"), der om noget ligger udsat for oversvømmelser.

Sommerhuset "Lien" på Redningsvejen 38. Huset er bygget i 1943 af GM forhandler Kjeld Høj sammen med kroejer Nikolaj Munksgaard, begge Fjerritslev. Og er også listet som bevaringsværdigt. Så det er heldigt, at en gaseksplosion omkring ca 1959 "kun" løftede taget med 10cm - og at ingen mirakuløst kom til alvorligt skade. Billedet her er fra ca. 1946 og taget af Munksgaard Jørgensen.

Postkort af det røde Hotel Slettestrand, forløberen for Slettestrand Feriecenter, nok taget engang i 1960'erne.

Søren Lassens Hansens hus "Sølyst" ser fint og nybygget ud, så billedet er nok fra starten af 1930'erne. Jeg håber at nogen med energi og kærlighed til gamle huse snart kaster sig over det, for her i februar 2013 ser det sølle ud efter at have været ubeboet siden "Sid" (John Hansen) døde. Og det er synd for huset og for Slettestrand. Men i det mindste så findes det endnu, mens Bjerregaards Hotel i "alpestil" forlængst er borte. Portalen til venstre er vist et klokketårn, man brugte til at signallere spisetid!

Redningsbåden på vej til øvelse en gang i 30'erne. Efter at have set de foregående billeder kan man nu navngive alle huse :-)
Her er et kik mod syd ad Slettestrandvej fra sidste halvdel af 1930'erne. Billedet er taget fra vejen udfor hvor Badepension Slettestrand, nu Feriecenter Slettestrand, ligger. Den lange bygning, der ses nedenfor Sanden Bjerggaard (som dengang hed Elsass' Villa) er strandfoged og redningsformand Knud Kjelgaards hus og er blevet omtalt som "det gamle Klitrosen". Så vidt jeg ved, var der nu ikke noget Klitrosen før det nuværende blev startet i 1916, men bygningen kan jo godt være blevet brugt i forbindelse med Klitrosen, da Karoline Kjeldgaard var Knuds datter. Karoline byggede det første Klitrosen sammen med sin mand Marinus Pedersen og hendes bror Peder, og det blev ud- og ombygget i mange omgange. Bl.a. da den nye restaurationsbygning (fløjen til venstre) viste sig at være for lavloftet til at de kunne få spiritusbevilling, og de så løftede taget med donkrafte og satte de manglende sten i, så bevillingen blev sikret.
Samme sted godt 70 år senere, nemlig i dag d. 2 december 2012. Solen er på vej op, og jeg er på vej ned - til havet.


Her Knud og Johanne Kjelgaards hus, hvor nogle uidentificerede personer nyder en Tuborg (at dømme efter kassen) og en langpibe tobak. Mon ikke billedet er fra 30'erne. Huset brændte i november 1942.

Klitrosen startede ifølge slægtsbogen i 1916, og dette billede er akkurat fra 1916, hvor læge Hilmar Fridericia står og glæder sig over sin nyindkøbte sommerhusgrund (Havbakkevej 13). Han havde grund til at glæde sig, for udsigten fejlede som det ses ikke noget. For dem som ikke øjeblikkeligt genkender bygningerne, så er husene fra højre: Fiskervej 8 (Ingemann/Mogens Krags), Knud Kjelgaards, Slettestrandvej 126 (Hjemmet, Trunna, Jutta) og så Klitrosen med 1 kvist på og med redningshuset ved siden af. Længere nede ad vejen ses bygningerne til Badepension Slettestrand, nu Feriecenter Slettestrand.

Sommerhuset "Scamocaway" med uforstyrret udsigt over mod lyngen og Lien. Det lidt spøjse navn skyldes husets bygherre, Installatør Johannes Sørensen fra Fjerritslev, der i tiden efter 1 verdenskrig arbejdede som lumberjack i USA nogle år. Bla. oppe i en lille flække i Oregon, der hed "Scamocaway". Og det navngav han så sommerhuset efter, til stor undren for de forbipasserende. Monstro det ikke er Skamokawa, der blev til "Scamocaway" - måske med tryk på "away"? Skamokawa er "indiansk" og betyder "Smoke-on-the-water" (HALLO - FREM MED LUFTGUITAREN!!!) og stedet er nævnt på ghosttowns.com, men det må du checke en anden gang, for nu er du på min side! :-) Hvis du ikke har genkendt huset, så ligger det stadig på Bjerregaardsboulevarden 37, og billedet er fra begyndelsen af 50'erne.

Heller ikke nogen dårlig udsigt fra "Scamocaway" mod NV. I dag tager klitterne Ø for redningshuset nok en god del af havudsigten.


Her er et hus, som ikke har været skjult af gran eller anden bevoksning. Apoteker Jerslevs sommerhus var det første på Redningsvejen og billedet her er nok fra en gang i 30'erne. Huset findes, som tidligere omtalt, ikke mere, men hyggeligt ser det ud. Jeg har på fornemmelsen, at der er flere sommerhusbilleder på vej :-)


Som opfølgning på historien on Jesper Jensensvej 8 kan oplyses, at huset er blevet solgt (2012-07), og at den nye ejer straks gik i gang med at fælde alle fyr og gran og bringe huset frem i lyset igen. Tak for det!

Man fornemmer de enorme bunker af grene og stammer, der nu dækker jorden i et mere end metertykt lag inden flishuggeren kommer og guffer dem. I en tidslomme i haven har et elmetræ og en rød-el mirakuløst overlevet både elmesyge og granernes omklamring. Alt dette lys og luft har inspireret mig i sådan grad, at jeg må udtrykke mig i et digt (med tak til Niels Hausgaard og visen "Kunst"):



Sav - oh sav - oh motorsav
Stærk og blank er din klinge
Send hver fyr og gran i grav
Sol og luft os bringe


Hvis man selv har lyst til at få lys, luft og udsyn, men ikke mestrer træfældningens ædle kunst, så kan man ringe til Ib Andersen (Skov-Ib) på 9821 7068, så ordner han paragrafferne.



Huset på Jesper Jensensvej 8 i Slettestrand er til salg (juni 2012), og jeg vil da gerne bruge anledningen til at vise et par gamle billeder af huset. Man kunne måske tro, at de var forældede, men det er ikke tilfældet. For huset, der er bygget i 1938 af fisker Jesper Jensen, ligner sit originale selv, inklusive baghuset, hvor der i sin tid også var plads til en julegris. Men til forskel fra i dag kunne man, dengang i 50'erne, faktisk se huset for bare træer!

Og her et kik fra vest. I dag ville man ca stå på Kystvejen og se Rønnes Hotel til venstre og et h..vedes højt læbælte af gamle grantræer til højre! Rigtigt gættet: Jeg er tilhænger af lys, luft og udsigt :-)

Et billede fra tiden før de høje klitter om redningshuset, en gang i 1960'erne. Til højre i billedet ses apoteker Jerslevs stråtækte sommerhus, der var et af de første sommerhuse i Slettestrand, og det første på Redningsvejen. Bygget ca. 1918-1920, og blev nedrevet på et af mig uobserveret tidspunkt. Men det var sikkert ikke uden grund, for selvom det var charmerende, så var træværket noget mørt på det sidste, og det er ikke ufarligt i et hus med overetage. Øst for redningshuset kan man se et mørkt badehus, der tilhørte Bjerregaards Hotel, og et par hvide, der tilhørte Klitrosen.

Badepension Slettestrand (hvor nu Feriecenter Slettestrand ligger)set fra vest fra Flagbakken. Sikkert 1928. Over anneks-bygningen til venstre kan man se det lille sommerhus "Blæsenborg", som Bjerregaard byggede. Det ligger der endnu (2011-11), men er meget forfaldent, desværre.

Så er der en stribe billeder fra Badepension Slettestrand, der lå, hvor Feriecenter Slettestrand ligger i dag. Topmoderne var det jo ikke på det tidspunkt, men gæsterne holdt af stedet og stemningen alligevel. Billederne er fra engang i 1960'erne.

Badepensionen/Hotellet set fra vest (Flagbakken).



Og her set fra øst. Bemærk den velvoksne brændestabel. Der blev sikkert stadig fyret i brændekomfur og vasket i gruekedel på det tidspunkt.

Bygningen nord for hotellet, kaldet "Annekset". Indeholdt værelser. Bygningen med det rustne tag blev vist brugt til tøjvask og strygning på det tidspunkt.

Forlægger Richters sommerhus liggende øst for hotellet, skoletasken symbolsk slænget.


Fra træ-spisesalen ud mod vejen. Væggene var bemalede med "stykker" fra egnen.









Jeg må jo se at få brugt nogle af mine "nedkørselsbilleder", mens der aktuelt (2010-04) bliver arbejdet med anlæg af cykelsti gennem Havbakken. Her kort tid efter omlægningen i 1933, og man må da håbe vestskrænten holder mod den nye cykelsti, for i 1933 så den ikke særlig stabil ud. Huset nedenfor Havbakken (Slettestrandvej 83) er bygget af overlæge Christensen i 1917, og langt over plantagen skimtes Svinkløv Badehotel, og muligvis Maries hus i plantagen. Huset på selve bakken (Havbakkevej 13) er bygget af læge Hilmar J. Fridericia i 1918. Postkortet er lavet af Hans Pors.

Efterlysningen efter billeder af grusharpen og ralgraveriet ved Slet har båret frugt. Her ses grusharpen med en flot Borgward Isabella ude til venstre. Ligeledes fra venstre er det Borgwardens og grusharpens ejer Niels Frederiksen, Hans Larsen ("Grus-Hans", "Vægter-Hans"), Harry Hejlesen og Johan Gressel. Johan Gressel var det mekaniske geni bag grusharpen og læssemaskinen, og kunne få alt til at fungere. Nok fra engang i 50'erne.

Her er læssemaskinen, som lettede arbejdet med at tage grus fra stranden. Før den skulle man smide gruset op på vognen med skovl.

Niels Frederiksen gravede også ral ved Svinkløv, men måtte holde inde, når der var gæster på hotellet.


Øst for redningshuset var der en betonsilo, hvor lastbilerne også kunne hente ral. Som barn kunne man godt tjene en skilling ved at skubbe rallet hen til hullet oppe i siloen.

Niels Frederiksen i spidsbukser ved en af sine tidlige lastbiler.


Et vidvinkelbillede taget fra syd af Slettestrandvej nr. 128, "Ingeniør Jeppesens hus" og Under Lien nr. 4. Jeppesens hus findes ikke mere. Det blev revet ned for at give plads til kystvejen.

Det lader til at købmandsbutikken i Hjortdal skal lukke (2010); der er åbenbart ikke nogen, der har lyst til de lange arbejdsdage, det kræver at have sådan en butik. Hvad de fleste nok godt kan forstå. Der har jo også været købmand i Slettestrand, faktisk den samme i 43 år, og det er selvfølgelig Ingas Købmandshandel, jeg taler om. "Brandet" "Inga" har for mig og mange andre været synonymt med "butik", på samme måde som "Bilka" og "Kvickly" er det nu om stunder. Så her er lidt om Ingas Købmandshandel:


Det hele startede lidt længere nede ad vejen mod havet, nemlig i "Sølyst" (nuværende Slettestrandvej 146) i 1956. Her står Inga Albrektsen med sønnen Mikael, og at dømme efter hans størrelse, er billedet vist fra 1957. Udvalget i kiosken var mest is, slik, aviser og blade.



Her er Inga og Ole Albrektsen foran iskiosken, der lå ved Villa Brix, og hvor købmandsbutikken blev bygget. Det er Mikael på armen, og året er nok 1959.



Villa Brix med den første købmandsbutik, med den gule markise. De skæve telefonpæle skyldes ikke stærk vestenvind, men at billedet er skævt affotograferet (af mig). Billedet er håndkoloreret.



Mikael Albrektsen foran den første købmandsbutik i midt-60'erne. Udvalget var bredt, som det kan ses gennem ruden.



Ole og Inga Albrektsen i den nye selvbetjeningsbutik, som blev åbnet i 1969. Inga solgte butikken i 1999, efter 43 år "bag disken", og en æra var slut.

I skrivende stund (2010-02) graves der igen i Havbakken og i nedkørslen til Slet. Det er bestemt ikke første gang det sker; både i 30'erne og 50'erne har der været lavet større arbejder. I 30'erne var opkørslen så stejl, at det kunne være nødvendigt at dele et (heste)vognlæs op i flere mindre, for at trække op, og i 50'erne kom så asfalten og autoværnet. Men om vinteren krævede det alligevel ofte et godt tilløb for lastbilerne for at komme op.



En gravko arbejder i Havbakkens tunge ler, og et lille tipvognstog sørger for at køre det væk. Jeg tror billederne er fra udgravningen i midten af 50'erne.


Her er at arbejdssjak fra 50'er-udgravningen af nedkørslen gennem Havbakken.
Siddende fra venstre: 1:Knud Christensen, 2: Herluf Andersen, 3: Arnold Madsen, 4: Gustav Andersen, 5: Ingvard Johansen, 6: Moses Nielsen, 7: Charles Jensen, 8: Anders Månson, 9: Jens P. Madsen, 10: Niels Peter Andersen ("Smed Peter"), 11: Søren Lassen Hansen.
Stående fra venstre: 1: Stanley, 2,3: Marius Pedersen?, 4: Andreas Poulsen, 5: Laurits Olesen, 6,7,8:?, 9: Carlo Sørensen, 10: Kjeld Hansen, 11: Sørensen.


Et arbejdssjak fra udgravningen i 1933. Bare skovl, trillebør og hestevogn som redskaber, men de ser ikke særlig bekymrede ud over det tunge arbejde. Der er endda en kvinde med. Desværre har jeg ikke navne på personerne.




Det gamle spiltårns "maleriske forfald", som jeg og andre har brugt som motiv på smukke, sørgmodige billeder, er nu (2009) blevet erstattet af noget stærkt, tungt og funktionelt! Og det ser f...... godt ud! Det nye spiltårn står der som et nyt vartegn for stranden, og forhåbentlig for en ny tid med meget mere kystbåde-aktivitet! Tak for det Han Herred Havbåde og sponsorer!



Mon ikke vi alle trænger til at se lidt sol og blåt hav i disse dage? Her er et postkort (Stjerne Foto) hvor man kan se masser af vand og sand. Klitterne er under opbygning, og har endnu ikke nået den nuværende højde og bevoksning. Vest for fiskehusets parkeringsplads kan man ane, at der er sat et par rækker ris. Det var starten på de høje klitter der står der i dag. Jeg vil tro, kortet er fra sidste halvdel af 70'erne.

Når man skriver om livet ved Slettestrand, kan man ikke komme uden om "Klitrosen". Jeg har valgt at lægge en artikel "Gensyn med Klitrosen" her, så man kan få en fornemmelse af det liv, der engang var på dette badehotel. Og et par billeder til at ledsage teksten:


Et gammelt, delvist tegnet, postkort af det første Klitrosen. Personen er tilføjet med blyant af fotografen.


Her er ejere, familie og personale linet op. Øverste række fra venstre: Marinus Pedersen (Ham selv),?,?,?,Lærer Chr. Hald,?,?, Axel Sørensen (drengen), Keld Hansen (chauffør),?,?, Elsa Pedersen (datter af huset),?,?.
Nederste række fra venstre: ?, Signe Alsted,?, Karoline Pedersen (Hende selv), Hanne Pedersen (datter af huset), ?,?,?.

Interiør fra Klitrosen. Det er da ikke en hampplante, der står forrest i billedet - vel??!!


Nogen vil sikkert tro mig, når jeg fortæller, at der blandt Klitrosens mange bygninger også var en "bæversti", hvor der blev holdt bævere (bæverrotter/nutria, tak Jann!) - hovedsageligt for skindets skyld. Men jeg forventer, at alle vil tro, det er løgn, når jeg fortæller, at Karoline lavede bæver-spegepølse af kødet. Ikke destomindre er det den skinbarlige sandhed; min mor har selv været med til det. Det var blot en af Karolines mange specialiteter. Ifølge leksikonet er kødet lyst og smager som hønsekød.

Et kik fra syd, hvor man kan se de to annex'er, som omtales i "Gensyn med Klitrosen": "Millionærfløjen" og "TipTop". Billedet er fra 30'erne. Og i nutiden er annexerne også truet: Der er planer om at de skal rives ned for at give plads til mere moderne bygninger, akkurat som "Fattiggaarden" måtte vige før dem. Men lige nu (nov 2009) lader det nu til at ligge stille.

Mor og datter på brønden udenfor det gamle redningshus, der indtil slutningen af 30'erne lå ved Klitrosen. Det er Karoline med Hanne på skødet en gang først i 30'erne. Villa Brix kan ses i baggrunden.

Smarte unge mænd fra 30'erne er klar til at gøre indtryk på de unge damer, hvis de helt tilfældigt skulle komme forbi. Klitrosens garager ses i baggrunden.

Der var jo også søde piger blandt personalet, men hende i midten blev nu snuppet af en lokal. (Det er min tante Asta, gift med Adolf Nielsen). Det kan ikke have været helt nemt at holde styr på de unge, men de lange arbejdsdage har vel lagt en lille dæmper på gemytterne. Pigerne er i smørrebrødstuen, der var gravet ned i jorden, så vinduet var i niveau med jorden.

Her er der i alt fald et par piger, der får lov til at slæbe...
Pigen til højre er Bodil Urth (f. Jensen).


Men et lille hvil bliver der tid til når vasketøjet tørres på lyngen syd for Klitrosen.


Der er ingen tvivl om at Karoline og Marinus Pedersen var specielle mennesker, men deres gæster var også nogen gang lidt ud over det sædvanlige. Her er det "Pemse" (jeg kender ikke hans rigtige navn), der som den eneste havde Karolines tilladelse til at indtage måltiderne i korte bukser. Han boede ude i skoven i en cirkusvogn (overfor Maries hus). Og same-dragten? Ja den havde han såmænd selv været i Finland og købe!

Efterlysningen efter en forklaring på de gamle jernbaneskinner, som ses på billedet herunder, har nu givet et godt bud: Det er opmålingspæle fra Geodætisk Institut til at undersøge erosion af kysten. Det synes jeg lyder rimeligt, og medmindre Geodætisk Institut (Kort og Matrikelstyrelsen vel i dag) ønsker at modsige dette, så er det foreløbig sandheden om den sag.

Nu tænker du nok: "Hvad pokker er det"? Hvis du ikke gør det, men derimod ved, hvorfor der langs kysten er sat gamle jernbaneskinner med en lille træplade på, så hører jeg meget gerne fra dig. De står med mellemrum to eller tre på linie (man kan se tre på billedet her, hvis man ser godt efter) ned langs kysten. Jeg har selv set dem så langt sydpå som på Skallingen. Nogen mener det er noget fra krigens tid, f.eks. mineadvarsler, selv hælder jeg mere til, at det er en slags opdeling af kysten, måske strandlen. Hjælp hvis du kan, eller kender nogen, der kan! PS: Det er ikke lykkedes for mig, at se nogen former for skrift på træpladen.


Badehotel "Klitrosen" set fra syd engang i 30'erne. Det lyder måske som lidt af en påstand, for samtlige de huse, der er på billedet, er revet ned i dag. Villa Brix kan dog anes bag det gamle redningshus, og den lå der da for få måneder siden. Så det er ikke helt løgn! Jeg har prøvet at tage et nyt billede fra nogenlunde samme sted:



Marinus Johansens barndomshjem med hans far (Jens Chr. Johansen) og hans mor (Nielsine Johansen, f. Simonsen) udenfor.
Huset er det nuværende Under Lien 33. Billedet kan godt være fra før 1900, for personerne er yngre end de umiddelbart ser ud til med det gammeldags tøj.


Og som et bevis på at der altid var masser af sne i gamle dage (60'erne):
En sneplov på Fiskervej. Gavlen af Simonsens hus (Hummervej 3) kan ses i baggrunden (det gamle hus).


Postkort (Sylvest Jensen) af Sanden Bjerggaard set fra syd og vue ud over Slettestrand. Billedet er fra ca. 1967.

Her er for en gangs skyld et nyere billede, taget d. 23/7 2006. Det var nemlig besluttet, at Villa Brix (og købmandsbutikken) skulle nedrives til fordel for nogle ferielejligheder, så måtte jeg jo benytte lejligheden inden det var for sent. Da huset ifølge lokalplanen var bevaringsværdigt, blev jeg i foråret 2006 bedt om at give oplysninger om husets historie til Fjerritslev Kommunes Miljø- og Teknikudvalg. Har du lyst til at læse, hvad jeg skrev, så klik her. Men holdt op mod 9 ferielejligheder, så var huset ikke bevaringsværdigt nok, på trods af dets historie. Nu ligger der så en tom grund med et reklameskilt. Man kan godt være misundelig på Skagen og andre steder, hvor gamle huse med historie er i høj kurs.


Jennys Pension, hvor i dag Rønnes Hotel ligger. Udbygningen er startet i form af den røde tilbygning. Billedet er nok fra 1967 og er taget af Sylvest Jensen i sort/hvid og siden håndkoloreret. Prøv engang at se på Det kongelige Bibliotek, hvordan det blev gjort: DkB. Se alle 4 sider.


Anlæg af kystvejen ca. 1970. Tryk her for at se et større billede.

Og et sommerpostkort (Wadmanns Forlag) fra 1982. Det røde Hotel Slettestrand står stadig sammen med "Nordsøen", der dog er næsten skjult af træer.

Endnu et dejligt billede af "Sølyst" (og jeg har mange flere endnu) fra vel ca. 1960. Men der
er mere end Sølyst med på dette luftfoto, nemlig grusharpen nede ved stranden, se zoom:

Der blev nemlig gravet grus nede på stranden, hvor en gummiged kørte rundt og skrabte ral op og som så blev sorteret i grusharpen (det høje monstrum midt i billedet). Der kom lastbiler og kørte væk med rallet. Jeg har tidligere troet, at dette var starten på Kroghs Stensiloer, men det var muligvis noget, der foregik øst for redningshuset. Grusharpen var derimod entrepenør Niels Frederiksens, og han gravede grus flere steder langs kysten, heriblandt også Svinkløv, hvor der var et sorteringsanlæg indtil 1963. Selve pladsen med udrangerede traktorer, bulldozere, grusharpe med skovlbånd og ikke mindst de store bjerge af sorteret ral, var en meget interessant legeplads for os drenge. Men med de store maskiner, traktorer og lastbiler, var der selvfølgelig ikke mange voksne, der så på det på samme måde. Graveriet blev stoppet i 1973 (?) og det eneste, der i dag er tilbage, er en stump af fundamentet til harpen.

Her har luftfotografen Sylvest Jensen igen været på færde og taget et billede af Martin og
Erna Andersens hus, og igen må man imponeres over kvaliteten af de håndlavede farver.
Kravlegården ved flagstangen er min, og billedet fra ca. 1960. Huset lå, hvor nu
kystvejen svinger ud mod Tranum/Fosdalen.

Badehotel Klitrosen anno 1964 i gunstig belysning. Den sorte bil tilhører Kirsten og
Karl Henrik Christensen, som overtog Klitrosen efter Karoline og Marinus Pedersen.

Postkort (Sv. Mikkelsen) af broen over Svenstrup Å og med Lien i baggrunden. Hen over
broen kan en af de gamle opkørsler anes. Mon ikke billedet er fra 50'erne.

Her er et luftfoto (Sylvest Jensen), hvor hovedmotivet er Jenny Krags hus. Det er et af
de ældre huse ved Slettestrand, men bygget om flere gange, og i dag ligner det over-
hovedet ikke det på billedet. Jeg vil tro billedet er fra 50'erne. Sylvest Jensen tog
luftfotos af især fritliggende huse og bøndergårde, og nåede at dække hele landet.
Hvad de færreste nok ved, er at billederne er håndkolorerede. Jeg synes, det er
imponerende, hvor godt farverne passer.

Her ses landingspladsen fra luften en gang i 80'erne, og der er ikke nogen missilramper
at se nogen steder, men man kan se de to "skidtfiske-siloer" øst for fiskehuset. Der
holder også vognen, der blev brugt til at køre skidtfisken fra bådene og op i siloerne, hvor
siden lastbiler kunne blive fyldt. Det er ikke nogen overdrivelse, at kalde en godt gæret
silo et kemisk og "bakteriologisk" våben!

Mens vi går og venter på den nye lokalplan for Slettestrand, så kan vi tage et kik på en
af de mange udgaver af Hotel Slettestrand / Badepension Slettestrand. Mon ikke det
ville overtræde størstedelen af vedtægterne i lokalplanen anno 2005 med hensyn til
tilbygninger, materialevalg og farve? Her er det så nok i starten af 60'erne og de
farverige bygninger skulle snart blive erstattet af "Det røde Hotel".

Et kik om bag hotellet til laden, der meget senere en overgang var butik med bl.a. keramik.

Inge Månson foran den lille røde kiosk på vejen til havet. Damen i forgrunden er
Frk. Skovsgaard, en trofast sommergæst i Slettestrand. Billedet er fra 1955. Jeg gætter
på, kiosken var rød, for det var den omkring 1960, hvor jeg stiftede bekendtskab med den.
Den ligger der stadig (på vej mod havet t.h. lige før grillen/iskiosken), men der er nylig
blevet bygget kraftigt til, så den ser lidt anderledes ud i dag.

Et klassisk "nedkørsels-postkort" (Stjerne Foto) fra engang i 60'erne. Hvis farverne ser
lidt mærkelige ud, så kan det skyldes, at billedet er et "efterkoloreret" sort-hvidt.

Når der p.t. bygges om på Feriecenter Slettestrand, så må man sige, at man følger en gammel tradition, som det kan ses på serien af billeder herunder:

Slettestrand Badepensionat. Mon ikke det er ca. 1900?



Badehotel Slettestrand ca. 1900.



Ja jeg ved ikke, om det her er "badepension", "badehotel" eller bare "hotel" Slettestrand. Ca. 1930?


Her et kik i haven. Mon ikke billedet er fra 50'erne? Det er håndkoloreret, hvilket tydelig ses på en god forstørrelse. Det kan måske her fornemmes på de knaldgule stole, og jeg kan afsløre, at tulipan-rækken foran verandaen er plantet af "koloristen".


Og så er vi vist nået op til ca. 1970 vil jeg tro.


Her ses landingspladsen med fiskehus, spilhus og redningshus. Man kan se havet; de høje klitter mod vest og øst har endnu ikke rejst sig. Billedet er fra starten af 60'erne.

Som det står skrevet, så ses Bjerregaards Hotel (til venstre), men der er også en god bid med af Pension Slettestrand (til højre).


"Oles Hus". Er opkaldt efter fisker Ole Andersen. Før hed det "Dortes hus" efter Dorthea Jensen, som havde huset før Ole.

Endnu et af de "utallige" udsigtskort. Til højre kan man se at kunstmaler Konopacki er
ved at bygge sit borglignende hus ude på heden. Huset havde en overgang klokkespil,
som Konopacki spillede på. Billedet burde kunne dateres præcist, men jeg gætter på
ca. 1930.

Nedkørslen til Slettestrand, nok engang i slutningen af 30'erne.

Samme motiv, men nu længere oppe ad bakken. Vejen lå dengang en del højere end i dag.

Udsigt mod øst fra nedkørslen. Samme serie som de to foregående.


Slettestrand Badepensionat (Stjerne Foto). Pensionatet gennemgik mange om- og til-
bygninger, og blev på et tidspunkt til "Hotel Slettestrand" før det til slut blev revet helt
ned, og det nuværende "Feriecenter Slettestrand" blev bygget på stedet. Man kan
skimte glasdøren midt på. Der var på et tidspunkt to glasdøre med motiver: Den ind til
den store gang med opgang til værelserne, og en ind til restaurationen. Sidstnævnte blev
smadret 2 gange (nærmere detaljer kendes desværre ikke) og en ny sat op, men tredie
gang kom der almindeligt glas i. Motiverne var sandblæst i glasset, og Lassen Hansen,
som ejede hotellet, fik dem lavet i Blokhus. Mon ikke billedet er fra ca. 1960.


Og her en tidligere udgave af badepension Slettestrand (1950?),
men med en vældig minigolfbane.


"Hjemmet" med hestevogn foran. Huset ser næsten ud på samme måde i dag, dog
hedder det nu "Jutta". Huset er også kendt som "Konopacki's hus". Man kan læse
om hvordan Konopacki-navnet kom til Slettestrand på Thisted Museums web. Manden,
der kan ses mellem heste og vogn er Niels Christian Nielsen Alsted. Kvinderne kender
jeg ikke navnene på. Mon ikke billedet er fra sidst i 20'erne.


Sølyst. Et karakteristisk hus, som ikke har ændret sig meget siden det blev bygget i
1924. På billedet er det Inge Månson med Helle, Trine (t.v.) og Sonja. Starten af 60'erne.

Sølyst set fra syd.

Sølyst og lidt af Bjerregaards Hotel (t.v.), Hotel Slettestrand
(den røde bygning) og helt i baggrunden oppe på bakken:
Sanden Bjerregaard.


Et kik på Asta og Adolf Nielsens hus på Fiskervej. Der er også godt udsyn over de små
sommerhuse i bakkerne. Nok ca. 1950.


Et kik mod nord fra pladsen foran Hotel Klitrosen. Man kan se Bjerregaards Hotel har
flaget oppe. (Jeg kan i alt fald ;-)


Et nærbillede af Bjerregaards Hotel. Det var oprindeligt et sommerhus (Lottrups villa),
der lå på bakken ved Fosdalen/Lerup kirke, hvor man både kan se hav og fjord. Bjerregaard
købte villaen, skilte den ad og genopbyggede den så ved Slettestrand i 1924 overfor
"Sølyst", der blev bygget samme år, og som ligger der endnu. Hotellet (eller "Nordsøen"
som det da hed) blev revet ned, da Feriecenter Slettestrand blev bygget. Det er vi en
del, der beklager. Det var et hyggeligt sted. Farverne? Tja, det er et gammelt lysbillede,
(fra 40'erne?) og hvis hotellet skal være gult og med rødt tag, så bliver himlen nemt grøn.

Et noget usædvanligt motiv, men fotografen har været ude for det klassiske problem:
Dem, der fotograferes, vender ansigtet væk i det kritiske sekund og vi må derfor undvære
de blide kvieøjne. Heldigvis kan vi så se "Blækhuset"/"Sindings hus" i baggrunden.
Knud Sinding var kunstmaler og boede i mange år i Slettestrand om sommeren, hvor
han fandt sine motiver i naturen og blandt befolkningen.

Et af de mange udsigtsbilleder udover Slettestrand fra nedkørslen gennem Havbakken.
Farven har vist lige fået en tand for meget. Billedet er fra 50'erne.


Badehotel Klitrosen set fra nord. Mon ikke billedet er fra ca. 1940.


Et kik på mod syd fra Flagbakken. Jeg tror billedet er fra ca. 1950.

Udsigtsbilleder er altid populære, og her er et postkort (Foto-magasinet), der viser
Sanden Bjerregård med Slettestrand i baggrunden. Billedet er fra starten af 60'erne.
Da billedet er ganske skarpt følger her et par forstørrelser af husene:



Nedkørslen til Slettestrand nydeligt flankeret af hvide vejsten. Jeg vil tro billedet er fra 30'erne.
Hvis du vil se et billede af ca. den samme "udsigt" i november 2003, så klik her.

En lille flyvemaskine stryger lavt hen over Slettestrand, og får folk til at kikke op, mens der
tages billeder fra flyet. I forgrunden er det Andrea og Robert Madsens hus med døtrene Birthe og Kirsten foran. Huset i højre side af billedet røg, da kystvejen blev lavet.

Næste skud fra "luftfotografen". Huset i forgrunden findes ikke mere; nu drejer kyst-
vejen mod Fosdalen og Tranum henover stedet.Jeg gætter på, at billedet er fra midten af
50'erne.Og det er i øvrigt mit fødehjem.

Der er kommet et elektrisk spil til op- og udhaling af bådene, et stort fremskridt.
Spillet er placeret i det nydelige murstenshus med redningshuset i baggrunden og betjenes
af en "spilmand"/fisker fra huset. Ser man nøje efter, kan man se wirerne stå vandret,
så spillet er i gang med at hale. Der var adgang forbudt i en ikke nærmere angivet zone,
når spillet var i gang. Dette gav god anleding til at give "badegæster", der kom for tæt
på, en "bemærkning" med på vejen. At dømme efter de nymalede vinduer er billedet nok
fra begyndelsen af 60'erne.

Her er det mågerne, der har fangst mellem dynger af kasser til "skidtfisk". Navnet dæk-
kede over småsild, brisling og tobis, der ofte trak helt ind under land i store stimer om
sommeren. De blev fanget i vod og lavet til fiskemel og olie. For fiskerne kunne det
være et indbringende, men også beskidt fiskeri. Skidtfisk går næsten øjeblikkeligt i
forrådnelse, når de presses sammen i lasten, og de skulle losses med håndkraft. Det var
dog en fordel, at man kunne holde lidt øje med "badegæsternes" gøren og laden inde på
standen under fiskeriet. Og så smager (nyfangede) småsild i øvrigt rigtig godt når de
(urensende) bliver stegt på panden. Skidtfisk kaldes i dag "industrifisk", men lugten
er den samme.