Film/Video




Der blev også optaget smalfilm af ralgraveriet. Læg marke til de seje DAF "Torpedo" lastbiler. Filmen er blevet optaget til VHS fra et lærred, så man kan høre smalfilmsafspilleren knurre i baggrunden.



Så er der kommet lidt mere smalfilm over på siden. Denne gang er det en redningsøvelse med MRB15, der var i Slet i to perioder: 1973-79 og 1983-85. Mit skud er, at filmen er fra 80'er-perioden. På båden ses Ingemann Krag (formand), Herluf Andersen, Mogens Krag og Erik Petersen. Ivan Petersen er traktorfører og Johnny Petersen springer og hjælper med wiren. Øvelsen finder sted i forbindelse med en sommerfest, men der er vist brug for tørt tøj bagefter.




Filmen her er en smalfilm optaget i midten af 50'erne af Oscar Kristensen, der var ikke så lidt af en opfinder og mekanisk geni. Bl.a. lavede han selv smalfilmskameraet og - afspilleren, hvori også indgik dele af en tysk flyvemaskine! Kamera og afspiller kan ses på Bryggerimuseet i Fjerritslev og er afbilledet herunder. Da klippehastigheden på filmen visse steder er på højde med nutidige musikvideoer, har jeg valgt ikke at lægge tale henover, men i stedet lavet kommentarer til udvalgte billeder fra filmen:Klik her for at se dem



Oscar Kristensen, filmfotograf og meget andet. Ca. 1949.


Oscars Kristensens hjemmelavede smalfilmskamera og -fremviser. "OK Amatør Kino" står der på fremviseren, og Oscar lavede offentlige fremvisninger med apparatet. Sildeeventyret blev f.eks. vist i Hjortdal Husmandsforening med stor success.